Præstevej
Alslev Hede er den sidste rest af et stort hedeområde, der strakte sig fra Ho Bugt og langt mod øst. Præstevej har fået sit navn fordi vejen var forbindelsesvej mellem Alslev Kirke og Hostrup Kirke. Oprindelig var Alslev et annekssogn til Hostrup, hvor præsten boede. Senere blev det omvendt og præsten tog bolig i Alslev, men i begge tilfælde var vejen en nødvendighed, ikke bare for præsten, men for transport til og fra en anløbsplads ved Sjelborg ved Ho Bugt. Også til Alslev Mølle havde vejen en stor betydning, for bønderne på egnen. På et tidspunkt var man ved at tale om at nedlægge vejen, men det mødte stor modstand hos befolkningen i Kraunsø, der anså vejen for at være den hurtigste vej, når jordemoderen skulle hentes. Hun boede i Alslev. Det skal lige nævnes, at indtil 1970 var Alslev- og Hostrup Sogne en kommune under navnet Alslev-Hostrup Kommune. Alslev Hede og den del af Præstevej, der løber langs heden blev fredet i 1949. Vejen skulle henligge i samme stand, som den var på fredningstidspunktet. Det er der nogle, der har glemt og i dag marts 2016 er vejen næsten ufremkommelig på grund af kørsel med store landbrugsmaskiner.
Sognet omkring 1900. Tryk for større billede
Omkring år 1900 var en stor del af sognet dækket af hede.En del af landskabet fra Visselbjerg og ind forbi Alslev er præget af indlandsklitter. Disse er opstået, også kaldet ” indsander” er dannet efter sidste istid. Alslev ligger på et gammelt smeltevandsleje, hvor der blev aflejret et tykt lag sand, hvilket også fremgår af de mange grusgrave omkring byen. Efterhånden som smeltevandsfloden svandt ind, blev der frilagt enorme arealer med sand. Vinden har flyttet med sandet og dannet klitformationer som den her på heden, men også inde ved den vestlige del af Alslev og langs Vibækvej. Det højeste sted på heden er ca. 14m over havet. Her finder vi også Kukkemandsø. Her i lavningen samles trykvandet fra bakkerne. Måske har der oprindeligt været gravet lidt hedetørv til brændsel eller mønningstørv. Oprindelig har der været en sø mere lidt mod øst. Den hed Pultum Sø, og var den største. Den forsvandt i de hårde vintre i begyndelsen af 1940-erne. Rygtet siger, at tyske soldater smed sprængstof i søen. Det skulle have fået al-laget til at gå i stykker, hvorefter vandt stille er sunket. Den rigtige forklaring er nok, at det var den hårde frost, der gjorde udslaget.
Kukkemandsø er et yndet mål for en tur ud i naturen, men også et sted, der byder på spændende oplevelser
Gad vide, om der var fangst
Grøn Sandspringer
FLORA OG FAUNA
Planter:
Træer og buske: Alm. Røn, Seljerøn, Glansbladet Hæg, Krybende- og Øret-Pil, Vintereg, Mose-Pors.
Bøllefamilien: Mosebølle, Tyttebær
Lyngfamilien: Klokkelyng, Hedelyng
Revlingfamilien: Revling
Øvrige planter: Blåtop, Bølget Bunke, Rødknæ, Blåklokke, Skovstjerne, Alm. Røllike, Smalbladet Høgeurt, Kællingetand, Strand Vejbred, Lyngsnerre (ikke set de sidste år,) Gederams, Alm. Kongepen, Børstesiv, Smalbladet Kæruld, Vestlig Tue-Kogleaks, Trådstar, Alm. Star, Sandstar, Fåresvingel, Tandet Sødgræs, Alm. Hvene, Kattskæg, Hede-Rensdylav (i tilbagegang,) Spagnum, Jomfruhår, Alm. Cypresmos, Guldblomme (under 50,) Engelsk Visse, Tagrør. I den vestlige ende nogle haveplanter efter henkastet haveaffald.
Kukkemandssøen:
Floraen ikke bestemt.
Fauna: Her findes de fleste ferskvandsarter. Der er ingen fisk, men til gengæld en pæn bestand af Lille vandsalamander samt frøer og tudser. Vandnymfer og Guldsmede omkring søen
Hedefladen:
Pattedyr: Hare, rådyr, markmus, ræv og grævling.
Slanger: Hugorm og snog. Har aldrig mødt nogle, men har set spor i sandet.
Ynglefugle: Sanglærke. Derudover skal fremhæves et gravandepar, der nogle år har holdt til her.
Insekter: se indberetninger til FugleogNatur.
2017 INDVARSLER EN NY TID FOR Alslev Hede.
Det er snart 40 år siden, at Danmarks naturfredningsforening begyndte at opfordre tilsynsmyndighederne om, at det var påkrævet at få lavet en plejeplan for Alslev Hede. Det var svært, og kun i de tilfælde, hvor der blev påført skade på arealet, skred Ribe Amt ind. Det lykkedes omkring 1980 at få påbegyndt en genopretning af den første del af heden. Det første stykke blev indhegnet, og der blev etableret afgræsning med får. Det stod på nogle år, men desværre blev der ikke ført tilsyn med projektet, der endte med at gøre mere skade end gavn. Får skal anvendes med omhu
.
Får æder græsset, og det er fint, men de æder også nyspiret lyng, og det er ikke fint. Det er bl.a. Hedelyng der mangler.
